fbpx
Foredragsholder Michèle Bellaiche Livepeople foredrag

Michèle Bellaiche

Kommunikation | Demens | Ordstyrer

Forespørg på et foredrag med Michèle Bellaiche

Din forespørgsel binder ikke.


Du er også meget velkommen til at ringe på:
Tlf: 73 70 76 77

Michèle Bellaiche er en erfaren og stærk profil på TV-skærmen, og har været det de seneste 22 år. Hun har både jagtet rockere og dårlige håndværkere i programmer som ”Station 2” og ”Klamphuggerne”, stillet skarpe spørgsmål til politikerne i såvel Nyhederne og debatprogrammer, og delt ud af sine personlige erfaringer om at være pårørende til en dement i TV2 dokumentaren ”Når hjernen svigter”.

De seneste 12 år har hun været at finde på Go’aften og Go’morgen Danmark, hvor hun på sin altid jordnære og folkelige facon har interviewet alle slags mennesker.
Michèle Bellaiche har gennem sin karriere talt med mange spændende mennesker blandt andre den 44. amerikanske Præsident Barack Obama, den tibetanske leder Dalai Lama, Hollywoodskuespiller Bradley Cooper samt verdensstjernen Robbie Williams, som hun i øvrigt engang fik overtalt til at smide bukserne foran 800.000 jublende danskere.

Michèle Bellaiche kan med sin positive energi og sjove anekdoter sprede stemning og inspiration, uanset hvor og med hvem, hun befinder sig.

Michèle Bellaiche er uddannet fra Sorbonne i Paris i samfundsfag, og litteraturvidenskab og journalistik/formidling fra Københavns Universitet. I dag arbejder hun både som kreativ direktør i LivePeople og TV vært på TV2.

Aktuelle foredrag og workshops

Åben alleLuk alle

Glemmer du, så husker jeg

Op mod 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom. Michèle Bellaiche har været én af dem. For første gang taler hun åbent om, hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn på demens, hvordan hun og familien i lang tid benægtede det, og hvad hun KUNNE have gjort for at hjælpe sin mor til et bedre liv med demens.

I dette meget rørende foredrag kommer du helt tæt de svære situationer og følelser, der kan fylde hos pårørende til demente. Du får konkrete tips til, hvordan du kan hjælpe den demente og dig selv til en bedre hverdag med færre bekymringer og frustrationer. Du lærer om nogle af de forskellige former for demens, der findes og så får du viden om, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive ramt af den hastigt voksende sygdom. For faktisk kan en tredjedel af alle demenssygdomme forebygges uden brug af medicin.

Gå ikke glip af dette ærlige og sårbare – men også livsbekræftende foredrag med TV-værten Michèle Bellaiche, der netop nu er aktuel med en TV2-dokumentaren “Når hjernen svigter”. Du kan sagtens tage din demente pårørende med til dette foredrag, der vil foregå i et roligt tempo, fuld af sanseindtryk, som også mennesker med demens vil kunne relatere til.

Sådan skaber du gode relationer

ALLE kan lære at skabe god kontakt til andre mennesker, og det handler hverken om alder, køn, udseende eller position – det handler udelukkende om at have modet og redskaberne til at gøre det.

Michèle Bellaiche har som studievært på landsækkende tv 22 års erfaring i at ”tale” med andre mennesker på en naturlig måde. Hun har interviewet flere tusinde forskellige mennesker lige fra de største stjerner til den helt almindelige dansker.

I dette foredrag giver hun dig via eksempler fra sit eget liv en række simple redskaber til at lære, hvordan man skaber nem og god kontakt til andre mennesker, og hun tager udgangspunkt i eksempler fra sit eget liv og karriere.

Hvad end du ønsker bedre kontakt til dine kolleger, dine kunder, din chef, dine medarbejdere, dine venner eller måske en ny partner, vil du med dette humoristiske og ærlige foredrag lære, hvordan man på en naturlig og enkel måde får skabt god kontakt med andre mennesker og dermed bliver bedre til at kommunikere med sine omgivelser.

Forespørg på, Michèle Bellaiche

Foredragsholder med beslægtede emner

Claus Holm

Mad | Passion | Livet

Claus holder nærværende og underholdende foredrag om mad, passion og engagement.