Henrik Jeppesen

Globalt udsyn | Unge | Rejser

Danmarks yngste verdensomrejsende med udsigt til Danmark fra hele verden.
Forespørg
Forespørg på et foredrag med Henrik Jeppesen Din forespørgsel binder ikke.
Du er også meget velkommen til at ringe på: Tlf: 73 70 76 77
I sine foredrag bringer han sine deltagere med ud og se verden – ligesom han ser på Danmark ude fra verden. Hvad enten han taler for ledere, medarbejdere, elever eller studerende, udfordrer han gerne sine deltagere i en god omgang "Gæt en hovedstad" og "Gæt et flyselskab".

Da Henrik var yngre var han bange for at rejse. Som 12 årig gik han rundt på strøget i København med sin far i hånden. Storbyens larm og mange mennesker var absolut ikke noget for den generte dreng fra Thy. Han syntes verden var farlig.

Få år efter rejste han alene til Egypten og satte sig et mål om at ville rejse i 50 lande. Det mål blev hurtigt indfriet og da han lige var blevet 30 år i april 2018, havde han besøgt 300 lande og territorier. Allerede som
27årig havde han været i alle verdens lande, som en af de yngste i verden.

Vi tillader os derfor at kalde Henrik for vores verdensmand. Hans viden om verden er unik og hans mange rejsedage verden over har givet ham en fantastisk indsigt i hvordan borgere verden over ser på Danmark. Hans rejser har givet ham internationale foredrag og flere hundrede internationale interviews på bl.a. CNN og BBC. Han har +100.000 internationale følgere. Han har rejst med +200 forskellige flyselskaber, hvilket er uofficiel verdensrekord.

For Henrik har rejseriet handlet om at sætte sig et stort mål og tage et skridt ad gangen. I dag ved han i øvrigt at verden ikke er farlig. Han ved også at vi skal passe på vores planet - til det har han en masse spændende erfaringer og holdninger.

Udover Henriks klassiske rejseforedrag kan han bookes til nedenstående foredrag på arbejdspladser, i organisationer, foreninger og ikke mindst elever og studerende.

Aktuelle foredrag og workshops
Verden set med en danskers øjne - og Danmark set med verdens øjne

Et inspirerende, tankevækkende og lærende foredrag. Foredraget giver deltagerne en stærk indsigt i Danmarks rolle i verden og hvordan Danmark bliver set på ude fra verden. I en tid hvor danskerne har et internationalt udsyn men hvor dagligdagen fortsat udspringer fra Danmark, er det godt med en indsigt der gør det klart, at ja - Danmark er en lille prik i det store spil – men ikke desto mindre en brik, der kan og bør spille en stor rolle i den globale fremtid. Verden er ikke farlig – tværtimod er den venlig og vi kan lære utrolig meget ved at kende den bedre.

Bæredygtighed - sådan helt konkret

Henrik er fuldstændig klar over, at han med sit flyveri har bidraget negativt til CO2 regnskabet. Til gengæld har han på alle sine rejser levet aldeles minimalistisk for omkring 20 USD om dagen. På sine mere end 2.500 rejsedage har Henrik næsten altid rejst med 3 kilo baggage eller derunder og det er over 8 år siden han tjekkede bagage ind. I en periode rejste han endda uden bagage. Ja faktisk kun hvad der kunne være i bukselommerne. Han rejser typisk med et pas, penge, mobilen og et foldetastatur. Han håndvasker det tøj han dagligt går i, har ét par sko og et sæt skiftetøj. Han spiser primært vegetarisk og drikker de fleste dage kun vand. Faktisk er det mere end et år siden Henrik sidst fik en Coca-Cola. 

Forespørg på, Henrik Jeppesen Klik her
Forespørg på et foredrag med Henrik Jeppesen Din forespørgsel binder ikke.
Du er også meget velkommen til at ringe på: Tlf: 73 70 76 77
Foredragsholder med beslægtede emner
Jack Bohr-Christensen Stress | Krisehåndtering | Kropssprog Foredrag om stresshåndtering, kropssprog og kommunikation. Link to Jack Bohr-Christensen