fbpx
Foredragsholder Dennis Nørmark, LivePeople Foredrag

Dennis Nørmark

Pseudoarbejde | Kulturforståelse

Dennis holder inspirerende foredrag og workshops om kulturforståelse og pseudoarbejde.

Forespørg på et foredrag med Dennis Nørmark

Din forespørgsel binder ikke.


Du er også meget velkommen til at ringe på:
Tlf: 73 70 76 77

Dennis Nørmark

Antropolog Dennis Nørmark er en kendt og populær foredragsholder, der er aktuel med bogen, Pseudoarbejde, der sætter indholdet i danskernes arbejde til debat. Han er kendt som en dygtig videnskabsformidler.

Dennis har medvirket i talrige programmer i både radio og tv, blandt andet har han haft fast plads i panelet Netværket på P1 og Smagsdommerne på DR 2, hvor hans faglige viden om mennesker og kultur bliver formidlet på underholdende og letforståelig vis. Det sidste har også sin baggrund i en lang erfaring indenfor teaterverdenen som både skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør.

Som litteraturanmelder og tidligere tv-anmelder for Morgenavisen Jyllands-Posten og fra 2015 på Politiken, var og er han desuden en åbenmundet men præcis analytiker af samfundsmæssige og politiske spørgsmål.

Han holder foredrag og workshops i både det private -og offentlige erhvervsliv og har etableret sig som en betydningsfuld konsulent i erhvervslivet – blandt andet med et skarpt fokus på at rådgive topledere i kulturforskelle i forretningslivet.

Læs mere om Dennis´ foredrag og workshops nedenfor.

Foredrag i Norge – Pseudoarbeid

Dennis liker å foredra i Norge. Her har det vært mye interesse for emnet Pseudoarbeid.

Se nåværende artikkel i Aftenposten

Aktuelle foredrag og workshops

Åben alleLuk alle

Pseudoarbejde

Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge Dennis Nørmark der sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen har udgivet debatbogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” der øjeblikkeligt strøg til tops på bestsellerlisten.

Igennem foredraget stiller Nørmark skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige.

I foredraget vil Dennis Nørmark fortælle om hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er og hvordan det kunne gå så galt.

Foredraget er en provokerende og øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver vi spilder hinandens tid med og de simple ændringer medarbejdere og ledere kan implementere for at trække tæppet væk under administrative overflødigheder og vrangforestillinger om hvad der faktisk er vigtigt.

Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?

Workshop - spot jeres pseudoarbejde

Nye workshops med Dennis Nørmark
Arbejd konkret med pseudoarbejdet i jeres organisation.
Definér det, spot det og eliminer det.

Begrebet pseudoarbejde har ramt Danmark klokkerent. Både som privatpersoner og ansatte mærker vi, at der er noget om det forfatterne bag bogen af samme navn pointerer. Deres udsagn, ”hvornår fik vi travlt med at lave ingenting”, er potentielt en overdrivelse men få er i tvivl om at dele af de rutiner og opgaver de selv eller kolleger har, formentligt ikke giver nogen direkte værdi og mening, hverken for dem der udfører arbejdet eller den organisation, som de er en del af.

Men er der pseudoarbejde i jeres organisation? Hvordan vil I definere det? Hvordan vil I spotte det? Og hvordan vil I eliminere den del af pseudoarbejdet, som I ønsker at komme til livs?

I sine workshops om pseudoarbejde gør Dennis Nørmark rede for begrebet og introducerer en simpel oversigt til at spotte og definere pseudoarbejde i jeres organisation. Sammen med Dennis definerer I udfordringerne hos jer og finder ud af hvor i jeres organisation pseudoarbejdet findes. Dernæst sættes der fokus på konkrete tilfælde og I får inspiration og værktøjer til at komme pseudoarbejdet til livs. Dennis udfordrer jer og I får mulighed for at udfordre ham.

Påstanden er klar. Stort set alle organisationer har pseudoarbejde og de fleste medarbejdere og ledere kan finde pseudoarbejde i deres arbejde. Alle private virksomheder kan gøre noget ved det her og nu – mens en del offentlige instanser lider under politiske beslutninger, der delvist stiller lovkrav om indsatser, der må karakteriseres som pseudoarbejde. Her vil den enkelte medarbejder til tider skulle begå civil ulydighed, hvis de selv skal bidrage til at komme pseudoarbejdet til livs.

Alle Dennis Nørmarks foredrag og workshops kan afholdes på dansk og engelsk.

Book en halv eller hel dag med Dennis Nørmark

Nu har I muligheden for at booke Dennis Nørmark til en halv- eller hel dag med fokus på pseudoarbejdet i jeres organisation. Dennis tilpasser dagen til jeres eksisterende fokus på begrebet. Måske har I hørt et foredrag om pseudoarbejde – måske er det helt nyt for jer at sætte fokus på dette.

Et dagsprogram kan f.eks. sættes sammen med følgende udgangspunkt           

  • Forståelse af pseudoarbejde – hvad er pseudoarbejde potentielt i jeres organisation.
  • Har I pseudoarbejde i jeres organisation? Hvad er jeres egen fornemmelse for om jeres arbejde giver værdi og mening for dem der udfører det og for organisationen.
  • I grupper finder I frem til potentielt pseudoarbejde. I diskuterer graden af dette og lister x indsatser som potentielt kan betegnes som pseudoarbejde.
  • Dennis gennemløber disse i plenum og formulerer sammen med jer udfordringerne.
  • Dernæst stiller han spørgsmålet, hvad kan vi gøre ved dette?

I grupper kommer I med løsningsforslag til afvikling eller justering af opgaver, som I definerer som pseudoarbejde og ønsker at ændre på.

Målet med dagen er bl.a. at alle deltagere får defineret minimum én ting, de ikke længere gør efter workshoppen. Et projekt, en opgave eller en rutine, der skrinlægges, selvom den var vedtaget. Dagen byder på cases og konkrete indsigter og værktøjer – f.eks. at opsætte simplicity regler, der betyder, at vi aldrig implementerer en ny sop, uden at fjerne 2 andre. Dennis´ ambition med dagen er også, at alle forstår, hvad de konkret kan gøre for at frasige sig pseudoarbejde, når man godt ved at den indsats man bliver bedt om, er tåbelig.

Om forfatter og antropolog, Dennis Nørmark

Dennis Nørmark er en kendt antropolog, forfatter, facilitator og foredragsholder. Han er kendt som en dygtig videnskabsformidler som er hyppigt medvirkende i både radio og tv. Han er en åbenmundet men præcis analytiker af samfundsmæssige, politiske og kultureelle spørgsmål. Dennis holder foredrag og workshops i både det private -og offentlige erhvervsliv.


For yderligere information, forespørgsler og booking kontakt venligst:

Anders Gisselmann, CEO, LivePeople.dk
+45 73 70 76 77  ½ Mobil +45 20 15 92 58 ½  [email protected]

Kulturforståelse for stenalderhjerner

Det er krævende at møde folk fra andre kulturer. Ofte går det galt og man står tilbage med misforståelser, frustrationer og spildte chancer efter sit ”kulturmøde”. I dette foredrag fortæller Dennis Nørmark om hvad der sker når vi møder andre kulturer, og hvad vi kan gøre for at forstå hinanden bedre og skabe de optimale rammer for samarbejde over kulturforskellen. Vores hjerner er bygget til en virkelighed med folk der ligner os selv, men nutiden kræver af os at vi forstår hvor mennesker er forskellige her i verden, forbereder os på denne forskel og handler ”kulturelt intelligent” i forhold til den. Foredraget er en bred introduktion til disse forskelle og hvordan vi bygger bro imellem dem.

For én ting er sikkert. Verden bliver ikke mindre global men mere, så det er på høje tid at optimere fortidens hjerner til nutidens virkelighed.

Hvor underlige er danskerne?

Vi synes ikke selv vi er særligt specielle her i Danmark, men det er ikke hvad andre mener om os. Faktisk har vi som danskere i høj grad brug for at blive bekendt med vores egne blinde vinkler, for hvad er det ved vores egen adfærd som er anderledes, udfordrende og i hvert fald underligt for dem der ser på os udefra? Noget kunne nemlig tyde på at vi på mange områder er ret anderledes fra resten af verden.

I dette foredrag får I et underholdende og informativt indblik i hvad det er danskerne skal være opmærksomme på i kulturmødet med andre. Hvad er særligt for denne lille stamme og hvordan påvirker det den måde vi mødes på arbejdspladsen, privat og i den daglige kontakt med os. Det danske publikum vil få en øjenåbnene adgang til hvordan andre ser os og udlændinge vil endelig få bekræftet hvad de har vidst hele tiden, og ikke mindst få forklaret hvorfor danskerne er så underlige.

Det er altid en fornøjelse at lytte til Dennis og have interaktion med ham. Vi har af flere omgange haft glæde Dennis’ oplæg om kulturforståelse med afsæt i vores særlige kultur i Danmark. Jeg kan varmt anbefale Dennis til både mindre og større arrangementer – ikke kun fordi han har et enormt højt vidensniveau og kan formidle flot på engelsk, men også fordi hans engagement og formidlingsevne er inspirerende og efterlader deltagerne med appetit på meget mere.

LEO Pharma Behzad Ghorbani, Vice President

Dennis Nørmark har rigtig mange gange holdt sit foredrag “Meet the Danes” på Odder Højskole. Foredraget er ganske enkelt fantastisk, morsomt og meget tankevækkende og leveret på en aldeles uovertruffen måde. Vi har brugt foredraget til både lange højskoleelever, til sommerkursister og til erhvervsvirksomheder, som har haft højskoledage på Odder Højskole. Dennis er altid meget opmærksom på, hvem han holder foredraget til, og det er tydeligt, at han har forberedt på modtagerne. Jeg kan kraftigt anbefale foredraget.

Odder Højskole Søren Winther Larsen, Forstander

Forespørg på, Dennis Nørmark

Foredragsholder med beslægtede emner

Foredragsholder Jesper Møller, LivePeople Foredrag

Jesper Møller

Erhverv | Bestyrelse | Arbejdsmarked

Jesper holder foredrag om ledelse, bestyrelsesarbejde og temaer om det danske arbejdsmarked.